Wednesday, April 26, 2006

Kusmi Tea


Endnu har jeg ikke besluttet mig til, hvordan jeg synes, at te eller the bør staves. Underligt - kan man sige, eftersom netop jeg drikker så uendelig mange kopper af det pr. dag. Man kan vel nærmest - uden at tage munden for fuld - kalde mit forhold til den drik for passioneret. Derfor må tiden være inde til en beslutning på det område: Te, te, te, te ,te må blive min stavemåde (i hvert fald indtil jeg ombestemmer mig).

Det er selvfølgelig gået op mange af mine venner, at fænomenet teblade vækker stor glæde hos mig. Og netop i kraft af dette, er jeg nu blevet den heldige ejer af en skønneste dåse Kusmi Tea i aften Kashmir Tchai - en te, som er lavet efter en traditionel nepalesisk opskrift. Den er blevet smagt af undertegnede - og hoooold da op hvor er den forrygende. Smagfuld men alligevel blød - hmmm umuligt at beskrive uden at lyde mærkelig.

Kusmi Tea er et firma som blev skabt i St. Petersborg tilbage i 1867, og hører i sandhed til kategorien 'gourmet'. Det ses eftersigende også på prisen, skal det lige tilføjes!

Men nu er jeg blevet den heldige ejer at sådan en gang Kusmi te - og tilmed er dåsen virkelig smuk. Jo, jo der er ikke sparet på noget der. Så mange tak for den smagfulde gave.

Og skulle der være en eller to tedrikkere derude, vil jeg lige anbefale denne side også -
Tea Swap

Og så kan jeg klart love, at det ikke er sidste gang, at te vil være på programmet
her.

Tuesday, April 25, 2006

Nebo Peklo

Jeg kan klart anbefale et besøg hos nebo peklo fra England, som skriver en god og i mine øjne inspirerende blog. Hun laver desuden nogle smukke og meget enkle billeder selv...og det gør jo så absolut ikke noget, at de også er til salg til en meget overkommelig pris. Billedet ved siden af er lavet af hende, og i skrivende stund kan blandt dét og mange andre købes i hendes nebo peklo shop.

Jeg har for en måneds tid siden selv ladet visakortet rulle hos hende, og det var udelukkende én stor fornøjelse. Hvor er det dog dejligt nemt, at trykke på en knap og få kunsten bragt til døren i den mest supersikre indpakning, jeg nogensiden har set, og endda med bonusbillede!(Måske også lidt for nemt - det med bare at trkke på en knap - vil nogen måske mene?!)

Streger til øjnene


Jeg er for et stykke tid siden blevet den heldige ejer af bogen 'hybrid'. Lad mig derfor på det kraftigste anbefale et kig eller to hos disse to danske kunstnerinder - Gitte Bach &
Malene Hartmann. Det er disse to styk dygtige mennesker, som har samarbejdet om tegningerne i bogen.












Gitte Bach



















Malene Hartmann

Og til sidst skal det tilføjes, at det spændende og tilsyneladende meget smagfulde forlag, som har udgivet 'hybrid' er 'hurricane'. Forlaget har desuden just deltaget på Mini-messe for kunstpublikationer på

Monday, April 24, 2006

Identitetsskift på nul komme fem

Just som man havde en fotoblog, kan man i denne senmoderne verden efter blot 5 minutter have en helt anden form for blog. Fotobloggen, som før boede her, er flyttet, for at give plads til dette nye bud. Den nye form er ikke helt fastlagt - ikke på grund af lavvande i ideerne, men mere på grund af et umiskedeligt vægelsind. Men én ting er sikkert - spændende bliver det.

Læn dig godt tilbage - og glæd dig til endnu en mere eller mindre unyttig dråbe i bloggenes grænseløse land.